• Æblekage med kanel
  • Tid: Ca 20 minutter
  • Bagetid: 35 minutter
  • Antal Personer:  6- 8

  • 2 æg
  •  200 g sukker
  • 100 g smør
  • 200 g hvedemel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 spsk. vaniljesukker
  • 1 æble
  • en springform – ca. 20 cm i diameter

Topping:

  • 2 æbler
  • 1 spsk. kanel
  • 2 spsk. sukker

1. Pisk æg og sukker hvidt og luftigt.
Smelt smørret og rør det i æggemassen.

2. Sigt mel, bagepulver og vaniljesukker i dejen. Rør godt med en ske, til den er jævn og glat.

3. Skræl 1 æble, skær det i små tern, og vend dem i dejen. Fordel dejen i smurt springform.

4. Topping: Skær æblerne i tynde både, og fordel dem i et tæt lag ovenpå dejen. Bland kanel og sukker, og drys det over kagen. Hasselnødder eller mandelflager kan også varmt anbefales at strø på.

5. Bag kagen i ovnen ved 180 grader i ca 35 minutter – tjek om den er gennembagt. Server gerne lun med is eller creme fraiche til.