Tags

, , , , , , , , , ,

I dag har det været forår. Sådan rigtig forår. Lunt vejr, en skyfri himmel, næsten ingen vind og fugle der synger lystigt om kap. Og ikke at forglemme … kærestedag med spa på VejleFjord.
Kom maj du søde milde … Ingen længe skriver vi maj og dermed også en ny tid for os som familie, da der bliver familieforøgelse.

Hotel Vejlefjord hovedbygning

D 2 maj har jeg termin. Vi venter en lille pige og navnet er allerede bestemt. Hun skal hedde Merle. Merle er i Frankrig både en drenge- og pigenavn, i DK dog kun pigenavn.
Ordets betydning er en forkortelse af Merle Noir, som betyder solsort. Oprindeligt kommer det af det gammel-engelske ord Merrild (dunkel/sort). Hvorfor har vi valgt navnet “Merle” ? .. af flere årsager. I forvejen har vores børn navnene: Magnus, Mille og Milo, så bogstavet M kom hurtigt på tale – mest for sjov og for at fortsætte m´erne. I første omgang troede vi faktisk at vi ventede en dreng og her havde vi navnet klar uden tøven. Han skulle helt klart hedde Maximilian – i daglig tale Max. Men da vi så fik at vide af jordmoderen at vi ventede en pige, så måtte vi have hovederne i blød, for vi havde ikke mange pigenavne i tankerne. Men vi fandt frem til navnet Merle ….

Barnevognen er gjort klar til at komme ud og trille. Babydynen og de indkøbte små lyserøde dragter er klar. Nu er det bare at vente 14 dage … hvis hun kommer på dagen. Det håber jeg virkelig, for denne graviditet har i forhold til den første været noget mere besværlig. Da jeg ventede Milo havde jeg intet problem med at grave fliser op i haven og ordne taget da jeg var i niende måned. Denne gang har jeg mildt sagt været noget mere besværet. Bare det at tage sko og tøj på – what a nightmare !!! Men vi skal være glade og taknemmelige. Det tog os 5 år med fertilitetsbehandling for at få Milo. Merle er der i mod kommet helt af “sig selv “.

Hun er allerede nu skønnet til at være større end sin storebror. Milo vejede 2614 graam ved fødslen og Merle er på nuværende tidspunkt ca 3 uger før termin, skønnet til 2675 gram. Så meget som jeg fylder i landskabet og så meget som hun fylder i maven, så tror jeg at hun bliver en stor pige, når hun ser dagens lys. Det ville ikke undre mig om hun var et sted i mellem 3000 – 3500 gram. Indtil i sidste uge, har vi været til et par ekstra scanninger, da lægerne faktisk troede hun var en del mindre end antaget -ca 20 % under “normal”, men jeg har nu ikke været nervøs på noget tidspunkt, da Milo jo heller ikke var nogen sumobryder da han blev født.

Et af de første scanningsbilleder af vores lille pige Merle

Et af de første scanningsbilleder af vores lille pige Merle

Udskrivningen til nyt er ikke så stort denne gang som sidst. Da vi ventede Milo skulle alt jo købes fra nyt. Vi havde ikke noget at starte på. Kun ganske lidt var lånt. Denne gang har vi kunne genbruge en del af Milos – barnevogn, legetøj, babyalarm, bæresele, puslebord, en del tøj osv. De eneste nye køb har været en stokke seng – som vi godt nok har købt brugt og en ny stokke liggedel / liftdel, til vores Stokke Xplory. Jeg har dog endnu ikke modtaget den. Leveringen er desværre forsinket og kommer lige omkring termin.

Stokke Xplory liggedel / lift i farven dark navy. Glæder mig til at modtage den og tage den i brug

Stokke Xplory liggedel / lift i farven dark navy.
Glæder mig til at modtage den og tage den i brug

I dag har vi været på spa ophold ved VejleFjord. Jeg havde givet min kære mand et gavekort til en forkælelsesdag i julegave og i dag var DAGEN det skulle bruges. Perfekt kombination af fridag og første rigtige varme forårsdag. Og intet mindre end FAN – TAS – TISK at være i vandet og være vægtløs, kunne strække ryggen og være på maven. Ro, afslapning, læse blade, nyde en kop varm kaffe, frisk frugt, voksentid og bare VÆRE !!! De termiske bade er simpelthen balsam for sjælen. Vi nyder det i fulde drag HVER gang !
Er du interesseret i at vide mere, så læs med her http://www.hotelvejlefjord.dk/kur-og-spa/de-termiske-bade/bassiner-og-bade

De Termiske Bade De Termiske Bade er eventyrlige bassiner og sansebrus med dråber og stråler. Det er en verden af vand med varme, kolde, duftende inden- og udendørs bassiner. Her er bassiner med lyd og med lys, her er dampende varme og isnende kulde kombineret med saunaer og hvileområder, hvor udsigten til skoven, parken og fjorden lægger sig som en rolig dyne over dit sind.

De Termiske Bade
De Termiske Bade er eventyrlige bassiner og sansebrus med dråber og stråler. Det er en verden af vand med varme, kolde, duftende inden- og udendørs bassiner. Her er bassiner med lyd og med lys, her er dampende varme og isnende kulde kombineret med saunaer og hvileområder, hvor udsigten til skoven, parken og fjorden lægger sig som en rolig dyne over dit sind.