Tags

, ,

61Husker vi at bruge dagens timer med omtanke ? Husker vi at fortælle vores nærmeste at vi holder af dem ? Husker vi på at være taknemmelige ?

Den ene dag går efter den anden – nogle dage går stærkere end andre – nogle dage ville man ønske aldrig havde været, nogle dage ville man ønske aldrig havde haft en ende …

I foregårs fik min kære mand påsat en blodtryksmåler på sin arm, som han skulle have på et døgn fordi han igennem længere tid, har haft alt for højt blodtryk.

Hver halve time brummede den lille måler højlydt på hans arm og målte hans blodtryk. Om natten var det dog kun hver time. I løbet af dagen kom vi derved til at snakke om “tid” … For hver halve time der gik, måtte han stoppe op og stå stille indtil blodtrykket var målt. Pludselig var tiden som et klippekort – en konstant påmindelse om at nu var der gået endnu en halv time. Det gav i hvert fald stof til eftertanke. For dagene flyver afsted. Den ene dag tager den anden med sig. Får vi gjort og sagt de ting vi gerne vil ? Får vi udrettet det vi vil – har vi et mål som vi går efter ? Eller lader vi os blot svæve med – ligesom et blad i vinden ?

Tænker vi over om vi kunne have gjort det bedre – tænker vi på at gøre det bedre i morgen ? Tænker vi over, om vi er der nok for hinanden ?

Hverdagene er ofte fyldt til bristepunktet – folk går ned med stress – der er ikke tid nok … Men er det sandt ? Det handler om vel om prioritering. Hvordan ville din dag være, hvis du vidste du kun havde en måned tilbage – en uge – en dag ? Jeg ved godt at man sikkert vil blive ør i hovedet af at tænke på ” hvis jeg kun har i morgen, så … ” Men ind i mellem er det sundt at stoppe op og tænke over ens tid – over ens liv… Hvad gør man godt – hvad vil man ændre og så GØRE det ! Ikke blot lade stå til og lade dagene flyve …

I dag bliver jeg endnu en gang mindet om, at tiden blot er til låns – vi ved ikke hvor længe vi har – vi ved ikke om der er en “i morgen”. Vi regner alle med at blive gamle og dø mæt af dage, men sådan går det bare ikke altid.

I dag er det 18 år siden jeg mistede min biologiske far. Samme år døde også min farmor og farfar. Mine bedsteforældre døde mæt af dage i en alder af 89 år, men min far ? Han kom herfra som 55 årig – en alt, alt for tidlig alder.

For fire år siden faldt min svigerfar om med hjertestop og to år efter, var det min svigermor. Begge døde uden varsel i en alder af blot 60 år.

Når sådan noget sker, så er der pludselig så mange ting man gerne ville have oplevet sammen, ting man ville have sagt, ting man ville have gjort … Sorgen er svær, fordi de afdøde efterlader så dybe spor, så dybe savn.

Med årerne tænker jeg mere over indholdet i mine dage. Og dagen før min svigermor døde, der var hun her og vi hyggede med friskbagte birkes som hun havde med og jeg skyndte mig at lave kaffe. Vi havde travlt den dag på kontoret … men hvilken dag havde vi ikke travlt ? Jeg tog mig i hvert fald tiden til bare at “være” sammen i en halv time. Ikke lade mig stresse, men bare hygge og nyde tiden sammen. Da hun gik, kan jeg tydeligt huske at jeg gav hende et ekstra stort knus på vej ud af døren og sagde ” “Ved du godt at du er verdens bedste farmor” ? og “TAK for i dag …” Årsagen var, at tanken pludselig strejfede mig … Hvad hvis der ikke er en dag i morgen ?

Der blev aldrig nogen dag ” i morgen” ….. For der var hun væk.

Jeg tænker mere og mere over tiden. Som ung skal det hele gå så stærkt. Det kan ikke gå hurtigt nok . Hurtigst muligt skal man være voksen med makeup, højhælede sko, være smart i en fart og være færdig med uddannelse så man kan komme ud i den store verden, flytte for sig selv, finde kæreste, få børn, få villa og vovhund dog så stooooop !!! Pludselig ser man at tiden går alt, alt for stærkt. Ens børn bliver for hurtigt store, dagene går for hurtigt og man bliver gammel.

Jeg tænker mere og mere over at være taknemmelig for de små ting som dagene byder. Alt lige fra snevejr, fuglenes kvidren, en varm kop kaffe, en impulsiv strøgtur, at hygge i sofaen med tegnefilm sammen med min dreng, omend opvasken står på bordet og vasketøjet venter på at blive lagt sammen.

Jeg tænker mere på at være i nuet og være sammen med dem jeg holder af. Ikke skubbe ting jeg vil have sagt eller gjort til i morgen.

Jeg tænker også over når nogen tager afsted, der tages afsked og siges farvel… ikke kun når det gælder ferie og rejser, men hver morgen når jeg kysser min dreng “God dag i vuggestuen” eller når min mand sætter sig bag rattet i bilen fordi han skal til et møde  …. Jeg har det ikke godt med flygtige kys og knus……

Brug 5 minutter af din tid til at tænke over dagen ….

MUSIKKEN ER “ANY OTHER NAME” AF THOMAS NEWMAN …. AMERICAN BEAUTY ER EN AF MINE FAVORITTER. DEN ER SÅ SMUK … JEG KAN NÆSTEN GÅ HELT I STÅ ….

Mange lever som poser… og bare lader sig flyde med strømmen, flyde med vinden.

Forrest Gump fortæller det også lige så smukt med en fjer …

Min tanke er ” Make it count – whatever you do … there may not be any tomorrow´s”