Tags

, , ,

I dag læste jeg et indlæg som jeg synes fortjener at blive delt så meget som muligt … for hvor har hun ret. Min coach ( både privat og erhvervsmæssigt ) og samtidig min ven Gitte Houmand skriver her om, hvor vigtigt det er at pleje vores venskaber. Hvor vigtigt det er, at give vores tid !

Dette indlæg er et opråb til at give hinanden mere tid, mere nærvær, mere nærhed, mere lytten og forståelse, og ikke gemme sig bag dårlige undskyldninger som, jeg har ikke tid, jo vi HAR lige præcis al den tid, der er – det er vores prioriteringer vi ikke har styr på og det kræver en ordentlig gang selvransagelse:-)

Giv din tid!Den bedste gave, du kan give et andet menneske i krise eller stor personlig forandring, er din tid! Der er intet der overgår dette og ser du tilbage i dit liv, vil du sikkert være enig med mig.

Du har nok også selv sagt, “hvis du har brug for hjælp, så ringer du bare” og meningen er jo god og kærligt men

t – det er bare de færreste mennesker, der ringer når det virkelig er slemt, når ensomheden er den eneste følgesvend og når behovet for ekstra opmærksomhed fylder så meget i hovedet, at enhver handling for at bryde denne cirkel, synes uoverskueligt.Dig, som er den ægte ven, du kan gøre forskellen. Ved at troppe fysisk op, give din tid, lytte og vise ubetinget omsorg og ægte indføling og empati, giver du næring og tro på at for enden af denne snørklede vej, går det fremad!
Det, at andre mennesker viser os interesse giver os følelsen af, at vi er vigtige og at vi hører til et sted. Vi bliver glade over at mærke engagementet og at andre har en tro på os, når vi selv tvivler. Et menneske i forandring har brug for nærhed og relationer/venskaber der ubetinget kan vise støtte og ægte kærlighed.

Det er ikke nok at sms’e, skrive mails eller for den sags skyld tale i telefon!

Hvis vi vil hjælpe og støtte, altså virkelig være der for hinanden, er det vores tid sammen, der gør forskellen. At sidde overfor hinanden og kommunikere er det stærkeste indtryk, vi mennesker kan give og modtage. Og det er her, vennen mærker, ser og hører din oprigtighed i at være der for dig hvilket giver en egen tro på sig selv og egen formåen ud af krisen eller den blot negative tilstand.

Og det kræver, at du har en tæt kontakt med din ven så vennen ikke behøver at bede om hjælp når det, måske, er for sent!

Venskaber vedligeholder ikke sig selv – de skal, som alt andet i livet, have næring og opmærksomhed ellers går det til grunde!

Tag dit ansvar på dig og giv din tid fremfor at vente på en invitation som måske aldrig kommer!

Dette indlæg er et opråb til at give hinanden mere tid, mere nærvær, mere nærhed, mere lytten og forståelse, og ikke gemme sig bag dårlige undskyldninger som, jeg har ikke tid, jo vi HAR lige præcis al den tid, der er – det er vores prioriteringer vi ikke har styr på og det kræver en ordentlig gang selvransagelse:-)

Hvad er du bange for du mister ved at prioritere dit venskab til?

Kh
GITTE HOUMAND
Lifecoach