Tags

, , , , ,

“I´m the king of the world” …

Titanic påbegyndte sin jomfrurejse den 10. april 1912, men forliste natten mellem den 14. og 15. april 1912 ….

D.15. april, klokken 02.20 forsvinder Titanic under havets overflade. Det er nu 100 år siden at dette kæmpe og enormt smukke skib forliste.

Titanic var det andet skib i White Star Lines Olympic-klassen og var dens tids største dampdrevne skib. . Forliset gik over i historien som en af de største skibskatastrofer i fredstid.

Storfilmen om Titanic´s forlis havde præmiere tilbage i 1997, men er nu i 2012 tilbage i 3D.

Skal du se den ? Det skal jeg jeg 100 % – datoen er allerede sat i min kalender. Titanic har re – præmiere igen i Danmark i april 2012

.Efter min mening en virkelig flot fil, der fortjener t blive set på det rigtige lærred endnu en gang. Er spændt på, hvor meget 3D effekten vil tilføre filmen. I pressemeddelelsen kaldes filmen “en spektakulær demonstration af hvad hvad moderne teknologi kan

Det bliver en lang film – ikke mindre end 3 timer og 14 minutter

–  Titanic gik ind i historien som det største menneskeskabte objekt, der nogensinde havde bevæget sig.
–  Titanic blev søsat 31 maj 1911. Klokken 12:13 blev ordren givet til at lade skibet glide i vandet for første gang. Det tog Titanic 62 sekunder, hvorved hun opnåede en gennemsnitsfart på 12 knob (22 km/t).

–  I januar 1912 blev Titanics redningsbåde monteret. Oprindeligt ville man have 64, men man valgte at skære antallet ned til 16 standardbåde, 2 nødbåde samt 4 Engelhardt sammenfoldelige både, hvilket gav en totalkapacitet på 1.178 personer.

– Titanic påbegyndte sin jomfrurejse den 10. april 1912

Inden det skæbnesvangre møde med isbjerget havde Titanic allerede været ramt af adskillige uheld. Nogle passagerer valgte at tolke det som dårlige forvarsler. F.eks. nægtede en mor på 3. klasse at sove om natten, fordi hun var overbevist om, at noget katastrofalt ville ske. Allerede på afrejsedagen den 10. april 1912 var der tale om to større uheld. Det ene skyldtes en ildebrand i et af kulrummene, der tog timer at få slukket. Det andet og noget mere skæbnesvangre uheld skete kort efter at Titanic havde lagt fra kaj. Suget fra de 3 enorme skibsskruer havde fået løsrevet et nærliggende fartøjs fortøjninger, der fik fartøjets bagende til at svinge ud. Titanic blev sat på fuld bak for at komme væk, mens bugserbåde strømmede til for at undgå et sammenstød. Med kun få meter fra en katastrofe lykkedes det bugserbådene at få hevet det mindre fartøj væk fra Titanic. Denne hændelse blev skyld i at Titanic blev over en time forsinket, inden det nåede første stop i Cherbourgh, Nordfrankrig. Her kom nogle af de mest prominente passagerer om bord, inklusiv Molly Brown og verdens rigeste mand John Jacob Astor. Kort før middag 11. april nåede Titanic sit andet og sidste stop i Irland. Her gik nogle heldige passagerer i land, mens primært håbefulde emmigranter gik om bord på 3. klasse. Omkring 13.30 lettede Titanic anker og dampede ud på Atlanterhavet med ca. 2230 passagerer og besætningsmedlemmer om bord. I de følgende dage forløb sejladsen planmæssigt og Titanic skød en god fart. Der har været utallige diskussioner siden forliset, om hvorvidt der har været forsøg på at sætte hastighedsrekord over Atlanten. Det hurtigste skib på den tid var Mauretania, der var konkurrentens pragtstykke. Titanic forsøgte ikke at slå rekorden da Titanics topfart “kun” var 24 knob (44,5 km/t). Rederiet White Star Line satsede mere på luksus og komfort end på hastighed. Fredag den 12. april modtog Titanic den første advarsel om is forude for deres rute. Flere fulgte i løbet af dagen og lørdagen. Søndag aften modtog radiotelegrafisterne Jack Phillips og Harold Bride alvorlige ismeldinger, men nogle af dem nåede aldrig kaptajn Smiths hånd. Den sidste advarsel blev modtaget kort før kl. 23, ca. 3 kvarter før sammenstødet.

De sidste timer

14. april, 1912: 23.39: Et enormt isbjerg bliver spottet af Frederick Fleet og Reginald Lee, der sidder i Titanics udkigstønde. Officer William Murdoch sætter skibets skruer på fuld kraft bak og giver kommandoen “Hårdt til styrbord”, hvilket bringer roret hårdt til bagbord, men de er for tæt på isbjerget. Titanic har kun 37 sekunder til at reagere i, fra isbjerget bliver set, til de rammer det. I 1912 blev dét at dreje rorpinden mod styrbord, mens roret drejer til bagbord, kaldt for en “Tiller”-ordre. (Dette igangsatte i øvrigt en større debat om autenticitet, da James Camerons film udkom. Cameron sagde i et interview, at han kunne gøre dét, som folk ville tro, var rigtigt, eller han kunne gøre som datidens manøvre gjorde, selvom den virkede modstridende.)

23.40: Titanic rammer isbjerget, der beskadiger og bøjer jernpladerne i skroget under vandlinien ca. 1/3 af skibets længde.

15. april, 1912: 00.05: Kaptajn Smith beder radiotelegrafisterne, Jack Phillips og Harold Bride, sende bud efter øjeblikkelig hjælp. De starter med at bruge det traditionelle CQD, men i nattens løb begynder de også at bruge SOS. En myte tilskriver Titanic som det første skib, der brugte SOS. Det er imidlertid ikke korrekt, idet det konkurrerende rederi Cunard Line’s SS Slavonia allerede havde brugt det den 10. juni 1909.

00.10: Redningsbådene gøres klar. der er ca 2200 om bord, men kun plads til 1178 i bådene.

00.45: Redningsbåd 7 forlader, som den første, Titanic, med kun 28 ud af 65 pladser besatte. Et skib er blevet spottet fjernt i horisonten, og man begynder at affyre nødraketter for at tiltrække sig det ukendte skibs opmærksomhed – uden held.

00.55: Redningsbåd 6 forlader skibet. I båden befinder sig bl.a. Grevinden af Rothes og Molly Brown.

01.30: På dette tidspunkt er Titanics stævn forsvundet ned i det blikstille hav. Mange af passagererne, der har været overbeviste om, at Titanic kun ville synke til et vis punkt (skibet var jo usynkeligt), lader nu til at have indset, at det ikke er usynkeligt, og de begynder at storme de sidste få redningsbåde, der er tilbage.

02.05: Skibet Carpathia, som er på vej til undsætning, hører for sidste gang fra Titanic. Kaptajn E. J. Smith bliver set for sidste gang omkring dette tidspunkt.

02.10: Vægten af vandet i forskibet er nu så voldsom at det 269 meter lange skib begynder at løfte agterstavnen højere op, mens skibets bov går længere ned. De sidste to sammenklappelige både forlader skibet, da det forreste af båddækket forsvinder ned i havet. Den ene båd kæntrer og flyder bort fra skibet med bunden i vejret.

02.18: De store maskiner, der befinder sig i det nu højt hævede agterskib, begynder at rive sig løs fra deres fundamenter og smadrer sig vej igennem skibet. Alt lys på Titanic går ud, og hun knækker kort efter mellem 3. og 4. skorsten.

02.20: Titanic forsvinder under havets overflade, og efterlader over 1000 mennesker i det iskolde hav. Omkring 500 menes aldrig at være nået ud af skibet i tide.

04:10: Carpathia når frem til ulykkesstedet og tager de overlevende om bord fra redningsbådene. De fleste af de omkomne i havet er ikke druknet, men derimod frosset ihjel pga. den lave vandtemperatur.

09:00: Den sidste overlevende tages om bord i Carpathia.

Danskere ombord på Titanic

På Titanic var der 16 danskere. De fleste på 2 og 3 klasse og enkelte som besætningsmedlemmer. Alle døde, men undtagelse af én: Carla Christine Nielsine Andersen-Jensen 13 feb. 1893 – 14 marts1980 .

Carla Christine Nielsine Andersen-Jensen arbejdede som tjenestepige i Eskildstrup ved Odense, hvor hendes far, Christian Jensen var slagtermester. Hun fik sine forældres tilladelse til at rejse til Amerika og bosætte sig i Portland. Hendes far betalte rejsen. Hun rejste sammen med sin onkel Niels Peder Jensen (“Rasmus”), sin bror Svend Laurits Jensen og sin forlovede Hans Peder Jensen. De rejste fra Esbjerg og London til Southampton.

Carla og de andre overlevende blev samlet op af skibet Carpathia. I New York blev hun indkvarteret på et hospital, hvor hun sendte en besked hjem om, at hun var i live, dog ikke de andre tre. Hendes far sendte et telegram hvor beskeden var: “Kom straks hjem”. White Star Line gav hende billet til 2. klasse på  Adriatic til Loverpool. Hun var tilbage i Eskildstrup den 13 maj, og rejste aldrig siden ud af Danmark.

Carla hævdede altid, at Titanic delte sig i to stykker, inden det sank. I mange år var forskellige videnskabsmænd sikre på, at dette ikke var tilfældet. Men efter skibet blev fundet, kunne man ved selvsyn se, at det lå i to stykker på havets bund.

Carla sov aldrig siden hen natten mellem den 14. og 15. april. Hun blev oppe og havde den natkjole, hun bar den 14. april 1912, liggende fremme på sofabordet.

Hun døde fredag den 14. marts 1980 og blev efter eget ønske begravet i den natkjole, som hun havde på den 14. april 1912 da Titanic sank….

Vil du se og høre mere om filmen, kan du gå ind på den officielle hjemmeside her http://www.titanicmovie.com/#/home