Tags

, , ,

Jeg husker tydeligt december måned for nu 3 år siden ......

December plejer at være den hyggeligste måned at gå i møde. Der bliver pyntet op, lavet knas og hygget – men d 2 december 2008 mistede vi farfar  ( min svigerfar ).

Som lyn fra en klar himmel faldt han om i sit elskede barndomshjem i Breth og vågnede aldrig igen.  Hele vores lille familie plejede at holde jul sammen i Breth, men i stedet var det et sidste farvel. Dét år var julen tung at komme igennem.

Farfar var ikke som folk var flest. Han var en ener. Han sagde tingene ligeud og gjorde hvad der passede ham.. og jeg elskede ham for det ♥ Jeg savner ham rigtig meget og tænker på ham næsten dagligt.

I år … d 31 januar mistede vi farmor. Ligesom med farfar, var det ganske uventet. Vi fandt hende siddende hjemme i sin nye stol med sin ipad og en kop kaffe. Hun var stille sovet ind. Havde ikke haft smerter. Det var hjertet som havde sagt stop. I en alt for ung en alder. Hun var lige blevet 60 år.

“Farmor” betød utrolig meget for mig. Jeg savner hende helt ubeskriveligt meget og jeg kan slet ikke forstå, at det nu allerede er ved at være et år siden.

Men livet går videre og vi må holde fast i de gode minder. Vi skal huske at leve imens vi kan. Huske at nyde de gode stunder. Huske at være tilstede i nuet. Det glemmer vi for ofte.

Her i december vil julehyggen igen spredes. Farmors julepynt findes frem og hænges op

Glædelig jul begge to. Pas godt på hinanden og Bonny … nu er i alle samlet.